Vi går ind i dine blodårer i lysken.

På vej til Skejby Sygehus mistede jeg selvfølgelig al tidsfornemmelse. Smerterne fra brystet var blevet dulmet med en masse forskellige præparater – nok mest morfin. Selvom jeg var godt dopet op, så var jeg ved bevidsthed hele vejen. Klokken var vel omkring 0145 d. 6. september 2010 da vi ankom.

Lægen fortalte, at hun havde sendt mine data til Skejby og at de var klar til at modtage mig – og det må jeg sige, at de var. Fra det øjeblik ambulance holdt stille og døren gik op gik tingene ufatteligt hurtigt – så hurtigt, at jeg næsten ikke nåede at takke lægen fra Herning. Hun var gået med ind i gangen for at overdrage til den modtagende læge. Det sidste jeg kan huske hun sagde til mig var, at hun nok skulle ringe til Birthe og fortælle, at jeg nu var ankommet til Skejby – og at jeg sagde tak og farvel.

Hvor mange de var, ved jeg ikke. Jeg blev bedt om at ”hoppe” over på en operationsbriks, hvorefter de alle ”angreb” mig. Alle mulige ting blev sat på og gjort klar, bukserne hevet af og barberet i lysken…. For pokker, det er i brystet smerterne er !!!!! ”Vi går ind i dine blodbaner gennem højre side af lysken. Herfra fører vi nogle slanger op til hjertet og undersøger dig. .......ok……..

Heldigvis blev jeg lokalbedøvet i lysken før de skar hul, så jeg mærkede intet. ”YES, der er den – blodproppen”, sagde lægen. Jeg lå og fulgte med på et fjernsyn, som hang over min venstre side. Fjernsynet var model ”Mega-stor”, nok 60 tommer. Det var en meget underlig fornemmelse at se dette på en storskærm. For pokker, det var mit hjerte og mine blodårer jeg så på. Her stod lægen og førte slanger og andre ting rundt i mine blodbaner, som om han var slamsuger og rensede kloakrør. Det var et imponerende syn. Hatten af for lægerne, deres lange uddannelse, samspillet med sygeplejerskerne og i det hele taget det hele. Jeg kunne ikke lade være med at blive imponeret.

”Du har en blodprop i kranspulsåren”. ”Jeg laver en ballonudvidelse og sætter en stent ind”, sagde lægen. Ok, tænkte jeg – hvad er en stent? Jeg havde aldrig hørt det ord før.

”Så er vi færdige”, sagde lægen. ”Alt er som det skal være og din blodprop er væk”. Klokken var nu blevet ca. 0245 – 3 timer efter, at jeg begyndte at få smerte i brystet hjemme i Lind.

Hvis du vil, så må du gerne ringe hjem – hvilket jeg selvfølgelig gjorde.