Koronararteriografi (KAG)

Jeg følte efterhånden, at Herning Sygehus var ved at løbe tør for gode idéer. Der var dog én ting tilbage, som skulle tjekkes, før man ville sende mig til Skejby igen. Herning ville tjekke om stenten stadig sad, som den skulle og at mine kranspulsårer var ok – det var blevet tid til en koronararteriografi (KAG) – igen. Det var stort set det samme, som blev lavet på Skejby, da de lavede ballonudvidelsen og satte stenten ind. Igen skulle de ind i hjertet via lysken. Der var dog to store forskelle fra den første gang på Skejby og denne gang på Herning. Et; Jeg var forberedt og to; denne gang ambulant og ingen indlæggelse.

Jeg mødte på ambulatoriet klokken mega tidligt om morgenen, hvor jeg blev gjort klar – til at vente. Jeg tror jeg ventede i ca. 3 timer, før det blev min tur.

Ellers var det stort set den samme oplevelse som på Skejby: lokal bedøvelse i lysken, et lille snit, diverse lange slanger og rør ind i mine blodårer – alt imens jeg beundrede forestillingen på storskærmen over mit hoved.

Nix – stenten sidder som den skal og der kan ikke konstateres nogen problemer.

Hæftet sammen, et pres i lysken imod ophobning af blod, ligge stille i ca. 2 timer og klar til at blive hentet. Birthe hentede mig ved ca. 17-tiden.

Jeg var stort set ikke kommet videre – bortset fra, at jeg igen ikke måtte lave noget fysisk hårdt arbejde de næste par dage, af frygt for at såret i lysken kunne springe op.

Nu var jeg ved at været ”lidt” træt af det hele. Alle kunne se, at jeg havde hjerterytme forstyrrelser, når jeg belastede hjertet, men ingen kunne finde grunden. Det var blevet tid til at lade Skejby se på mig.