Svar på prøven og nedsættelse i medicin

Jeg fik i dag svar på min Holtermonitering fra midt i maj. Sygeplejersken fra forleden – en af de to, som kender mit forløb – ringede til mig. Lægen har kikket på prøven, og jeg sættes ned i medicin – jubiiiiii. Det går igen den rigtige vej. Nu er jeg nede på 100 mg beta-blokker om dagen.

Desuden ændrede de også min Holtermonitering fra i morgen til om 4 uger – så kan vi se virkningen af den nedsatte medicin.

 

Så er vi tilbage på rette spor igen J

 

 

”Du skulle have haft svar for lang tid siden….”

Så gik der yderligere en uge….. og stadig intet svar på min Holtermonitering fra midt i maj. Torsdag fik jeg nok af dette nonsens og kørte på Herning Sygehus for at finde ud hvad der foregår – hvorfor jeg ikke får svar.

Da jeg trådte ind i hjerteambulatoriet var jeg så heldig at løbe ind i en af de sygeplejersker, som har haft med mig at gøre under mit forløb. Derfor tog det ikke lang tid at forklare sagen. Hun fandt hurtigt en computer og begyndte at undersøge. Underligt…. Mærkeligt…. Du skulle have haft svar for lang tid siden…. Du er en ”Prioritet 1”. Selve Holtermoniteringen blev gennemgået samme dag, som jeg afleverede den. Hvad der er sket med resultatet, kunne hun ikke sige – det er blevet sendt til lægen, men lægen har aldrig set det !! Derfor har jeg ikke modtaget svar – og ville aldrig have modtaget svar, hvis ikke jeg selv havde reageret.

Sygeplejersken lagde ”igen” sagen op til lægen. Når lægen så har set den, får jeg et svar – håber jeg.

Da jeg nu var på hjerteambulatoriet, så bestilte jeg lige en ny tid til Holtermonitering. Og jeg kunne stort set få en tid med det samme. På tirsdag skal jeg igen have optager på. Selvom min medicin ikke er blevet ændret siden sidste monitering for 6 uger siden, så mener jeg stadig, at det er tiden værd, da min tilstand gerne skulle blive bedre og bedre under den samme medicinering.

Hvad kan man så lære af dette…..???

Hvis der går for lang tid, så reagér selv.

Selv om du ringer – og de lover at give et svar hurtigst muligt – så skal du stadig følger op.

Du er din egen løkkesmed. For de fleste, er du kun et nummer.

 

 

Vi er kommet lidt bagefter.....

”Herning Sygehus, et øjeblik”. ”Alle linier er desværre optaget   –   et øjeblik”…..     ……..      …….      …….      ………     …………    ……… (gab)………      ……….   …..    ……  …..

Nå, så kom jeg endelig i gennem til afdelingen for Holtermoniteringsaflæsning (hjerteambulatoriet), men først efter jeg havde ventet i ca. 10 minutter.

De er kommet lidt bagefter med hensyn til svar til patienter, som har gennemført disse målinger, men hvis jeg gav mit cpr-nr. så skulle de sørge for, at jeg vil modtage et svar hurtigst muligt. Hvor lang tid er det så, spurgte jeg. Nok omkring 1-2 uger, var svaret.

Det vil sige, at når jeg modtager resultatet for målingen, er der gået 6 uger siden målingen. Mellem den måling og den forrige måling gik der 6 uger – så jeg tror jeg skal bestille tid til en ny måling med det samme J.

Så kan de jo bare give mig resultatet i hånden fra den sidste måling, når jeg kommer til den nye måling og dermed spare portoen.

Dette er lidt træls, når jeg ved, at de kan give svar på en Holtermonitering indenfor 2 (to) timer, hvilke jeg oplevede med den forrige.

 

 

Har de mon glemt mig??

Nu er det fire (4) uger siden jeg lavede den sidste Holtermonitering. Godt nok sagde de, at det ville tage lidt tid før jeg fik svar på testen, men jeg havde ikke regnet med så lang tid.

Det må vist være på tide, at jeg selv gør en aktiv indsats for at få svar – ellers er jeg bange for, at jeg aldrig får et svar. Disse svar er jo bl.a. afgørende for min medicinering. Da jeg gik til hjerterehabilitering var der ingen slinger i valsen – de ville gøre alt for at få min medicinering ned, så jeg igen kan komme til at flyve. Svarene var klar til mig ca. 2 timer efter aflevering af udstyret. Nu er jeg færdig ved hjerterehabiliteringen, så nu er det nok ikke så vigtigt mere.

Også her må man være sin egen lykkesmed og ikke vente på systemet. Hvis man bare sætter sig ned og venter, risikerer man, at der aldrig sker noget…..

Derfor ringer jeg til afdelingen tirsdag eller onsdag (14. eller 15. juni) – jeg skal jo gerne videre i tilværelsen og af med noget medicin.

Ærgerligt, at det skulle komme til det…….