Nu skal der trænes – og der skal trænes hårdt!

Hjemme igen fra Skejby skulle der nu gå omkring to uger, før jeg kunne starte hjerterehabilitering på Herning Sygehus. Ligesom sidste gang skulle jeg vente på indkaldelse – og da ugen efter min operation var vinterferien, vidste jeg godt, at der kunne gå nogle uger, før jeg hørte noget – hvilket også blev tilfældet.

Om tirsdagen, 13 dage efter hjemkomst fra Skejby, ringede en sygeplejerske fra Herning Sygehus. De havde nu fået papirerne på mig fra Skejby. Hun spurgte om jeg var klar til hjerterehabilitering. JA, svarede jeg – jeg kan være der om 15 minutter. Så hurtigt kunne det ikke gå, sagde hun. Hun ville give beskeden videre, så jeg ville få et brev fra sygehuset om tidspunkt for indkaldelsen. Øv, tænkte jeg.

Onsdag – dagen efter – skete det mærkelige så. En sygeplejerske ringe og spurgte om jeg var klar til at starte hjerterehabilitering. JA, sagde jeg – jeg kan være der om 15 minutter. Så hurtigt kunne det ikke gå…..  Hov, hov sagde jeg. Jeg var det samme igennem i går, hvor en anden sygeplejerske ringede om spurgte om det samme. Jeg havde håbet, at du ringere og fortalte, at der var et afbud, som jeg kunne starte på. Nu var hun lidt forvirret, men lovede at tjekke om et afbud.

Hun ringede tilbage kun 20 minutter senere og fortalte, at der var et afbud til start med det samme. Det vil sige opstartssamtale og cykeltest næste morgen. Om jeg var klar??….. Jeg jublede. Jeg skulle bare få taget en blodprøve (og vistnok også en EKG) næste morgen inden samtalen og testen.

Samme dag (onsdag) fik jeg indkaldelsesbrevet fra Herning Sygehus, som var blevet sendt dagen før – eftersamtale med den første sygeplejerske. Indkaldelsen beskrev en ventetid på 2 uger for hjerterehabilitering. Jeg var ligeglad, for jeg var kommet med på et afbud.

Næste morgen fik jeg ordnet blodprøve (og EKG). Jeg kunne nemt nå hjem og spise før samtalen og testen.

Lægen havde været mine papirer igennem og samtalen forløb rigtig godt. Nu skal der trænes – og der skal trænes hårdt. Vi skal prøve at bekæmpe dine dobbeltslag med træning, medicinering og vægttab.

For at hjælpe træningen og iltoptagelsen fik jeg noget nyt medicin (ikke nyt i den forstand, men ny medicin for mig). Den medicin har gjort, at jeg kan træne og træne næsten uden at blive træt og forpustet. Selv efter spurt op af trapperne, hvor de andre gisper efter vejret, så er jeg klar igen kun 20 sekunder efter.

Selve cykeltesten gik ok. Jeg havde mange dobbeltslag, men viste, at jeg godt kunne træne med dem.

”Du er cleared til at starte hjerterehabiliteringen” var dommen. Hvornår skal jeg starte? I morgen kl. 0800 på morgenholdet.

Hvis rehabiliteringen, medicinering og vægttab ikke har den ønske effekt, så har vi stadig andre metoder, fortalte lægen mig. Ok, tænkte jeg, så er dette ikke nødvendigvis den sidste mulighed, hvis jeg ikke får succes med træning.

Alt omkring min genoptræning og rehabiliteringen kan du læse om i min anden blog ”hjerterehabilitering” – link er til venstre på denne side.

Denne blog er ikke færdig, da der stadig sker ting, som ikke er genoptræning.